Sider

Translate

søndag den 8. januar 2017

Et tilbageblik på året der gik

Hi! 

En lille uge inde i det nye år, og alle snakker om hvad de har opnået, og oplevet sidste år, og efter at have læst et par blogindlæg med tilbageblikke på 2016, ja så fik jeg altså også lyst til det. 


Januar - Februar - Marts 

De første 3 måneder i 2016 stod på et par weekender i Ski og snowboard sportens tegn med x-games i både Aspen og Oslo, dog kun set i fjernsynet, men det bliver det jo ikke ringere af. 
Der blev også brugt en del tid sammen med Nina, og jeg var endda med til hendes familie fødselsdag for første gang, og jeg er ret sikker på at jeg er blevet en del af hendes familie igennem dette år.. Men udover familie fødselsdagen var vi også inde og se Christians Fuhlendorffs show sammen hvor vi nok sad på 3 række, og så hjalp hun mig med at hente den crosstrainer jeg købte tilbage i marts, efter lang tids søgen.. 



April - Maj - Juni

Egentlig så startede jeg faktisk med at arbejde hos Zizzi i slutningen af marts, men det i april og maj de fleste vagter var, og da de både ville have mig i Odense og Kolding, så fik jeg lov til at få en prøvedag hos hver før jeg besluttede mig.
I slutning af april valgte Nina at overraske mig med en koncert med Charlie Puth, samt meet and greet billet, hun ville ha holdt det hemmeligt, men jeg havde allerede en mistanke da hun sagde at jeg skulle holde den 30 april så vi kunne tage i rosengårdcenteret og shoppe og så kun hører hans musik på vej der over, du kan læse mit indlæg om koncerten her. 
Jeg valgte også at kaste mig ud i en ny hårfarve, 2016 var ret kendt for sin granny hair hår mode, og det valgte jeg at jeg skulle prøve! Det kunne jo trods alt farves igen, og det helt rigtige look blev det heller ikke til, men jeg gjorde et forsøg sammen med min frisør, vi prøvede to gange, efter at det først blev lilla og blå... 
Også i de her måneder blev der set X-games, denne gang i Austin, hvor det var sommer udgaven med bl.a. BMX, skateboard og cross, der var desværre problemer med vejret, så Big Air blev aflyst efter at de havde rykket den en gang, så vi håber at vi er mere heldige med vejret i år! 
Jeg er så heldig at min far arbejder i flyvevåbnet som mekaniker, så har derfor mulighed for at komme med ind på flyvestationen til Familiedag og selvfølgelig også Danish Airshow, som alle jo kan komme med til, og i år var jeg med nede dagen før da min far skulle arbejde på selve dagen, så de havde fået lov til at komme ned og se de de forskellige folk øvede og se de forskellige udstillinger der var igang med at blive sat op, og selve air show dagen var også rigtig sej hvor jeg fik lov til at se min far i aktion, med klar melding af fly, sende fly afsted og modtage igen. 
I løbet af de 3 måneder kom jeg også til 2 jobsamtaler hos Matas i både Nordborg og i Horsens, hvor jeg i Nordborg også lige kunne mødes med min veninde Malene og spise lækker cafe mad. 
Det var også i en af disse måneder jeg mødtes med mine efterskole veninder i Aalborg til en lille indflytter fest og en tur i gaden, hvilket jo altid er hyggeligt! 







Juli - August - September 

Turen gik til London med min efterskole veninde Cecilie og hendes bedsteforældre, hvilket var en rigtig god tur, og med meget bedre vejr end hvad vi havde forventet, og den anden sidste dag blev jeg faktisk solskoldet og jeg måtte bede og isterninger de forskellige steder vi spiste for at køle mine arme ned... Men vi havde det sjovt! 
To dage efter jeg var kommet hjem tog jeg til Horsens for at skrive under på min ansættelseskontrakt som hjælpepige hos dem, og det har jeg ikke fortrudt jeg gjorde! Det var godt nok kun sådan at jeg skulle på arbejde om tirsdagen for at hjælpe med vare, men det var en fod der var inde i varmen og dermed en større chance for at blive elev hos matas, måske ikke den jeg arbejde i men i en af landets butikker, der er trods alt 287! 
I August mødtes jeg med efterskole pigerne igen, denne gang i Viborg, og denne gang var vi alle 5 samlet, vi tog på cafe og spiste og derefter kørte vi ud på efterskolen og så hvordan den så ud nu, og hold nu op der er sket meget på de 9 år vi har været væk derfra! Alt i alt var det en rigtig hyggelig dag.
Et par dage efter efterskole gensynet tog jeg til frisøren og fik min gamle hårfarve igen, det grå hår var fint så længe det varede, men hold nu op det var rart at komme tilbage til min egen hårfarve (så tæt på som muligt i hvert fald!). 

Det blev også til et besøg i  den gamle by i Århus, sammen med Nina og hendes forældre, og jeg tror det er anden gang jeg er der, jeg kan i hvert fald ikke huske noget fra første gang jeg var der.. 
Jeg har også haft sæsonkort til Legoland, så der er blevet brugt nogle dage derinde, og det er altid hyggeligt! også selvom det regner! 





Oktober - November - December 

Jeg så min første julefilm for dette år i midten af oktober, og jeg elskede den! Det skal så også lige siges at jeg siden start september havde været i julehumør, og det var en julefilm jeg ikke havde set før, så den skulle altså ses! 
I starten af November begyndte jeg på et forløb der hedder Sundhed på tværs igennem kommunen, hvor det at leve sundt er i fokus, vi er en lille gruppe på 12 mennesker, i forskellige aldre, køn og situationer, nogle vil gerne tabe nogle kilo, heriblandt mig, nogle vil gerne kunne bevæge sig mere, nogle vil tage på og sådan er det så forskelligt, men jeg føler mig rigtig godt tilpas og tryg i gruppen. Vi har en psykolog på så vi kan arbejde med vores tanke og følerser, en diætist for at få gode råd og finde ud af hvorfor vi gør som vi gør med mad, en fysioterapeut der træner med os i én time om ugen, men som også med glæde laver trænings programmer til en hvis man ønsker det og til sidst har vi en kontaktperson som er med hver eneste gang vi har undervisning som vi kan gå til med alt og så ved vi at vi altid har en person at gå til hvis vi har behov for det. Jeg er glad for forløbet og har da også tabt de første 3 kilo, så det går jo fremad! 
I December valgte Cecilie og jeg at besøge vores efterskole veninde Pernille der lige havde født hendes første barn, lille Sylvester, og han var så kær! Det var også første gang jeg kom til at se hvor Pernille bor nu, og vidste nok har boet de sidste par år, det hele forgår i Aalborg, hvor 3 af pigerne bor for tiden, den 4. bor i Viborg.. Så ja. 
Jeg ønskede at overnatte oppe i Aalborg denne gang, da 3 timer og 15 min er lang tid for den ene vej, og det var Cecilie med på, og så tog vi ind og så håndbold dagen efter, så jeg kom på prøve med at huske navne på de forskellige spillere, og så fik jeg da også lige taget billeder med 9 af spillerne efter kampen! Det var et godt døgn i Aalborg. 
I december blev jeg pludselig meget glad for at jeg havde fået købt alle julegaver sammen med min bror tilbage i November til black friday, for i midten af december, skrev min chef til mig en mandag for at høre om jeg kunne komme på arbejde mandag og så have en lidt længere dag tirsdag da de havde så travlt, og det kunne jeg sagtens! Da jeg så kom stod vi og snakkede lidt og det endte med at hun spurgte om jeg havde lyst til at få 37 timer om ugen til og med nytår og så kiggede vi på hvordan det så ud i januar, og der tøvede jeg slet ikke med at sige ja tak til, så længe jeg ikke skulle arbejde den 16. december for der skulle jeg hente min far i lufthavnen. De 3 uger var fantastiske, og de har kun gjort mig mere sikker i at jeg helst vil færdiggøre min HG hos Matas. 
Og min sidste aften i 2016 blev brugt i Horsens hos Nina sammen nogle skønne mennesker, med dronningens nytårstale, god mad, godt selskab, latter og smil. 




2016 var et fint år, ikke det bedste år, men heller ikke det dårligste år. Der var nogle ting jeg gerne ville have opnået som jeg ikke fik gjort til virkelighed, men det sker nok i 2017, jeg gør i hvert fald mit bedste for at opnå dem! 
Jeg glæder mig til at se hvad 2017 bringer og til at dele det med jer her på bloggen.